Friday Group

Kursusholder

Lokation:  Sjælland

Deltid

Om stillingen

Elsker du at stå foran andre og få folk til at lytte, når du fortæller historier? Forstår du dig godt på mennesker, og elsker du fleksibiliteten til at vælge dine egne vagter? 

Så har vi det perfekte job til dig!

Netop nu søger vi flere cool og energiske personer, som brænder for at levere uforglemmelige minder for vores gæster. Vi har siden 2016 specialiseret os i at lave knivskarpe og underholdende cocktail-kurser i hele landet – både fysiske og virtuelle. 

Mange af landets mest velkendte virksomheder har været et smut forbi vores cocktailkurser, og har fået skærpet deres cocktail-skills sammen med vores dygtige personale. Vores kurser er også en oplagt aktivitet, når vennerne skal samles, og derfor laver vi også kurser til polterabender, fødselsdage og andre festlige anledninger.

De fleste kurser har en varighed på 1,5 – 2 timer, og de bliver som oftest afholdt på én af vores cocktailbarer (Aloé, Kassen og Grace). Nogle kurser bliver afholdt ude af huset, og du vil således også få mulighed for at komme på besøg hos nogle af Danmarks mest velkendte virksomheder.

Som kursusholder i Cocktail Company bliver du en del af et team på mere end 200 super-seje kolleger, som alle brænder for at skabe mindeværdige oplevelser. Du bliver ansigtet udadtil, og bliver dermed ansvarlig for at sikre den gode oplevelse, som vi er kendt for.

Derfor skal du joine vores team

Hvis vi ikke allerede har overtalt dig til at sende os din ansøgning, så læs endelig videre. Når du joiner vores team som kursusholder, vil du opleve, at:

  • Du bliver oplært af nogle af de bedste i branchen, og vil derfor udvikle dig til en knivskarp cocktailbartender (du vil modtage et certifikat, når du har gennemført din træning)
  • Du får et alsidigt arbejde, hvor ikke to vagter er identiske
  • Du bliver givet stor tillid til at handle med frihed under ansvar
  • Du får en konkurrencedygtig løn
  • Du får unikke medarbejderfordele på alle vores barer
  • Du vælger selv dine vagter, og der er ikke noget minimum til antallet af vagter, du skal have
  • Du bliver inviteret til en masse sociale arrangementer, og vil etablere venskaber med en masse nye, seje mennesker

Ansvarsområder

Som kursusholder er du og dine kollegaer ansvarlige for at sikre den bedst-mulige oplevelse, som vi altid har været kendt for. Overordnet set bliver din fineste opgaver at:

  • Eksekvere top-underholdende cocktailkurser med udgangspunkt i vores scripts, som kunderne vil anbefale til deres omgangskreds
  • Demonstrere teknikker til at shake, stir og pynte de lækreste cocktails
  • Skabe de bedste rammer for vores kunder og sikre, at alle bliver inkluderet
  • Lave forberedende aktiviteter inden kurset bliver afholdt, samt sørge for at baren bliver efterladt i bedste stil

Det er dig, som gør forskellen

Som vores næste kursusholder-stjerne har vi en række forventninger til dig. For du kommer til at spille en afgørende rolle for, at vores kunder fortsat elsker vores produkter. Måske du har erfaring fra jobbet som bartender eller barista, eller måske har du serveret lækre sandwiches og smoothies? Eller også noget helt fjerde?

Vi forventer ikke, at du har erfaring fra cocktail-branchen – vi skal nok sørge for, at du bliver oplært godt! Det vigtigste for os, er din energi, din tilstedeværelse og dit smil på læben – for det kan ikke kopieres.

Vi ser derfor gerne, at:

  • Du kan lide at være i centrum og “være på” foran andre – selv folk du ikke kender
  • Du er ansvarlig af natur, og tager ansvar selv i pressede situationer
  • Du er punktlig, og holder altid et skarpt øje på tiden
  • Du ved, hvad det betyder for oplevelsen at have en god udstråling og være præsentabel
  • Du kan arbejde, når andre har fri (de fleste kurser ligger fredage og lørdage om eftermiddagen og aftenen)
  • Du begår dig flydende i dansk og engelsk tale

Mød People & Culture teamet

Karoline

Karoline

People & Culture Schedule Manager

Lærke

Lærke

People & Culture Manager

Mikkel

Mikkel

Talent Acquisition & People & Culture Tech Lead

Din kontaktperson

Lærke Pedersen Krudt

People & Culture Manager
Tel: +45 61101257
Mail: [email protected]

Send os din ansøgning