Friday Group

People Operations Manager

Lokation:  Sjælland 

Fuldtid

Om stillingen

Brænder du for at lede et stort team af unge deltidsmedarbejdere, hvor du kan arbejde under stor frihed og ansvar? Elsker du at løse udfordringer, og ønsker du at tage del i et nytænkende People & Culture-team i en hurtig-voksende virksomhed?

Så har vi den perfekte mission og job til dig!

Netop nu søger vi en ambitiøs og struktureret kollega til vores People & Culture team i Friday Group. Som vores kommende People Operations Manager vil du få over 200 nye og dejlige kollegaer, som venter i spænding på at møde dig!

Mange af dine kommende kollegaer er unge, friske og initiativrige bartendere, som elsker at levere mindeværdige oplevelser til vores gæster. Derudover vil du blive mødt af over 20 nye fantastiske kollegaer på vores hovedkontor i Glostrup.

Din vigtigste mission

Som vores nye People Operations Manager kommer du til at spille en yderst vigtig rolle i Friday Group. Vi lever af glade gæster, og dém, som skaber vores glade gæster er vores dygtige bartender-kollegaer. Derfor skal vi gøre alt for, at vores kollegaer trives på bedst mulig måde, og sikre de fortsat brænder for at være en del af vores rejse.
Derfor bliver din fornemmeste mission og opgave at: 

  • Være tilgængelig for dine medarbejder, når de er på arbejde, som primært vil være aftener og weekender
  • Sikre vagtplanen og sygemeldinger er dækket ind rettidigt og med det bedst-mulige team
  • Oprette samt opdatere vagter på tværs af vores systemer, når ændringer forekommer
  • Være tovholder på at sikre et stærkt community blandt bartenderne igennem bl.a. måling af eNPS og afholdelse af sociale events m.v.
  • Tage aktiv del i modtagelsen af nye medarbejdere med fokus på at skabe en god relation mellem dem og Friday Group fra start
  • Sikre den bedst-mulige lønprocent på tværs af jobs sammen med resten af dit People & Culture-team
  • Deltage på ugentlige NPS møder med andre afdelinger

Derfor skal du joine vores team

Hvis vi ikke allerede har overtalt dig til at sende os din ansøgning, så læs endelig videre. Når du joiner vores team som People Operations Manager, vil du opleve, at:

  • Du vil få fuld medbestemmelse over, hvorfra du arbejder, og hvornår du arbejder (vi tror mere på, at det er outputtet, og ikke timerne, der skaber værdi)
  • Du vil få et stort ansvar, der hurtigt vil udvikle dig såvel personligt som professionelt
  • Du vil rapportere direkte ind til vores CEO, som også vil være din nærmeste leder
  • Du bliver en del af en vækstrejse, hvor ambitionen bl.a. er at udvide forretningen til udlandet
  • Du bliver en del af et ambitiøst team, der arbejder målrettet for at innovere People & Culture som felt (vi arbejder fx på implementering af en medarbejder-app med gamification, der ikke er set i branchen før – glæd dig!)

Det er dig, som gør forskellen

For os er det vigtigste ikke, hvad du har lavet før. Og vi har ikke tænkt at spørge om dine eksamenskarakterer. Det vigtigste for os er din passion og din energi i dit arbejde. For det kan ikke kopieres. Vi samler på passionerede kolleger, der brænder for at levere et professionelt stykke arbejde og bidrage til en stærk kultur. 

Derfor forestiller vi os, at:

  • Du brænder for at se mennesker omkring dig trives bedst muligt
  • Du er ansvarlig af natur, og tager ansvar selv i pressede situationer
  • Du er punktlig, og holder altid et skarpt øje på tiden
  • Du får energi af at løse problemer som løbende måtte opstå
  • Du trives i at kommunikere på både dansk og engelsk
  • Du trives i at være tilgængelig i weekenderne, og dermed få mulighed for at arbejde mindre på andre tidspunkter af ugen
 

Derudover er det et plus – men ikke et krav – hvis du:

  • Har erfaring som bartender fra tidligere
  • Har erfaring med koordinering og ledelse af unge
 

Da du bliver en utrolig vigtig drivkraft i vedligeholdelsen og udviklingen af det stærke community blandt vores kollegaer, ser vi gerne, at du kan se dig selv i rollen i minimum 2 år.

Rekrutteringsproces

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så skynd dig endelig at sende os din ansøgning. Den forventede opstart er 1. maj, men vi gør det gerne før (vi glæder os jo så meget til at få dig med ombord i vores team!!).

Vores rekrutteringsproces er ganske simpel. Såfremt vi ser et match, inviterer vi dig til første samtale. Det vil foregå via Teams med Mikkel, og vil ca. tage 25 minutter. Formålet med denne samtale er at lære hinanden at kende og forventningsafstemme rollen.

Såfremt både du og vi ønsker at gå videre sammen, inviteres du til en fysisk samtale på vores hovedkontor i Glostrup. Samtalen vil være med Mikkel og Lærke, hvor vi bl.a. vil kredse omkring din motivation, hvad du tænker at kunne bringe ind i vores team og lidt om dine tidligere erfaringer.

Såfremt vi alle fortsat ser et potentielt match, inviteres du til tredje og sidste samtale. Den vil ligeledes foregå fysisk på vores hovedkontor, og her vil du møde Kevin Mørkvig Bjerring (CEO & Co-founder) og Martin Viuff (Co-founder & partner). Inden samtalen vil vi bede dig tage en online personlighedstest (vi bruger TT-38), der har til hensigt at afdække dine største styrker. Derfor vil Kevin og Martin stille lidt spørgsmål ind til testen samt din motivation for at blive en del af Friday Group.

Hvad sker der så herfra? Jamen, hvis du synes, at vi er nice, og at vi kan se det perfekte match mellem os, så bliver du tilbudt dit nye job i Friday Group!

Mød People & Culture teamet

Lærke

Lærke

People & Culture Manager

Mikkel

Mikkel

Talent Acquisition & People & Culture Tech Lead

Din kontaktperson

Mikkel Pedersen

Talent Acquisition & P&C Tech Lead
Tel: +45 25943933
Mail: [email protected]

Send os din ansøgning